Man har ofte hørt forkortelsen FOMO i forbindelse med de sociale medier. FOMO står for Fear Of Missing Out og dækker over den angst brugere på de sociale medier har, når de føler, de går glip af et eller andet – f.eks. spændende oplevelser eller vigtig, relevant information. FOMO er altså en form for afhængighed af konstant at være på og opdateret indenfor brugerens interesseområde.  

Alt afhængighed er usundt og kan fører til en overdosering – hvilket, når det gælder social interaktion, betyder for megen involvering.  På jobbet kan sådan en overdosering komme til udtryk i form af stressrelaterede sygdomme. Moderne arbejdsliv kræver, at vi er online konstant og at vi holder os opdateret hele vejen rundt, så det er egentlig ret naturligt, at der er mange som frygter FOMO på arbejdet.  

FOMO repræsenterer et ekstrem. Men hvad hvis man går i den modsatte retning? Kan man have for lidt involvering i social interaktion og vidensdeling? Hvis ja, hvad ville det så have af konsekvenser? 

Manglende tilhørsforhold. 

Meningen med vidensdeling er, at virksomhedens medarbejdere deler viden og engagerer sig i ‘livet på jobbet’. Desværre sker det ofte med gammeldags informationssystemer, at de stille og roligt sander til pga. manglende opdateringer: Der sker simpelthen for lidt på intranettet. Der er få, som poster artikler om nye produkter eller skriver et shoutout om kage i kantinen. Der bliver heller aldrig oprettet nogle nye sociale aktiviteter, for mange personaleforeninger er ligefrem gået helt i dvale og vækkes kun til den årlige julefrokost.  

Det er en ond cirkel: Hvis der aldrig sker noget nyt på intranettet, så er der jo ingen grund til at bruge det... og på et eller andet tidspunkt stopper stort set alt aktivitet.  

Hvis intranettet først har opnået sådan en karakter, er der ikke nogen medarbejdere som føler, at de går glip af noget, hvis de ikke logger på intranettet og tjekker deres notifikationer. De har faktisk ikke rigtig nogen grund til at bruge intranettet overhovedet og spørgsmålet er om de egentlig føler et tilhørsforhold til virksomheden udover deres betalte arbejdskraft. 

Tænk på den nye medarbejdere, som under onboarding klikker ind i et dødt intranet med old news: Er det lig med det image som lå til grund for valget af virksomheden? Sikkert ikke. 

Hvornår har du sidst klikket opdater på virksomhedens intranet for lige at få den sidste nyhed fra huset? Eller givet feedback til en delt artikel? Ja, hvornår har du som medarbejder kæmpet dig på arbejde, selvom du var syg, alene fordi du var bange for at gå glip af et spændende møde med kunder eller dine kollegaer? 

Intranettet bygger bro mellem medarbejdere. 

Når vi kommer rundt i danske virksomheder, hører vi ofte fra ældre medarbejdere, at de ikke kan se at de har behov for yderligere information for at kunne udføre deres arbejde. De ved, hvad der forventes og de har opbygget den nødvendige indsigt og erfaring til at udføre arbejdet. Så længe de passer deres job, som de altid har gjort, så er alle vel tilfredse? 

Hvis målet er at opretholde status quo uden forandring, så ja: alle er tilfredse. Men forandring sker stort set uanset om vi vil det eller ej. Selv traditionsbundne håndværksfag bliver i dag udfordret alene pga. manglende videns overdragelse. Det er ikke nok bare at passe sit arbejde: der skal også bidrages til løbende forbedring og optimering. Ældre medarbejdere skal se det som en naturlig pligt at videregive deres visdom til nye uerfarne kollegaer, så der ikke opstår en videns kløft, når de ældre medarbejdere senere forlader virksomheden. På samme vis har nye talenter en pligt til at omsætte friske iagttagelser med teorier og metoder til jobrelateret udførelse. Denne interaktion mellem nye og gamle medarbejdere vil oftest føre til ny indsigt, der skaber innovation og dermed forandring og vækst. 

Hold dig opdateret – uden frygt for at få glip af noget. 

Ved at favne vidensdeling vil ældre medarbejdere føle sig værdsat for deres klogskab, der rækker udover fagligt håndværk og historisk indblik, og de nye unge medarbejdere bliver værdsat for deres engagement og drive til at tilegne sig viden og dermed bidrage til udviklingen med friske øjne. 

En sådan vidensdeling faciliteres gennem virksomhedens intranet. Og derfor bør alle engageres i intranettets aktivitet. Et intranet skal være levende, ikke tilsandet og støvet. Intranettet skal være det sted, som medarbejderne ved de kan gå til for ny viden og information. Et levende intranet skal sikre, at medarbejderne bliver holdt opdateret om det, der er vigtigst for lige netop dem, når de logger på: det skal være overskueligt og må for alt i verden ikke blive en tidssluger – som f.eks. sociale medier har tendens til. Medarbejderen skal kunne stole trygt på, at intranettet sørger for at de får den information, de skal bruge – for så behøver de nemlig ikke at frygte, at de går glip af noget. Det giver en sundere life balance for de ansatte.