--- title: "AI-Act kræver sporbarhed - sådan opfylder I reglerne" description: "EU's AI-forordning stiller fra 2. august 2026 transparenskrav til kommuner og offentlige myndigheder, der bruger AI i borgerkommunikation. De fleste CMS-løsninger er ikke klar til at opfylde dem." date: "2026-04-17" created: "2026-04-17" --- # AI-Act kræver sporbarhed - sådan opfylder I reglerne EU's AI-forordning stiller fra 2. august 2026 transparenskrav til kommuner og offentlige myndigheder, der bruger AI i borgerkommunikation. Det er en god nyhed — både for borgerne, der får større indsigt i, hvordan indhold bliver til, og for de organisationer, der har investeret i moderne indholdsplatforme. For moliri-kunder er sporbarhed allerede bygget direkte ind i platformen. [Hjem](https://moliri.dk/) [Viden](https://moliri.dk/viden) [AI-Act kræver sporbarhed - sådan opfylder I reglerne](https://moliri.dk/viden/ai-act-kraever-sporbarhed-saadan-opfylder-i-reglerne) AI-genereret opsummering AI-Act kræver, at offentlige organisationer tydeligt oplyser, når indhold er genereret eller bearbejdet af AI. Forordningen træder i kraft den 2. august 2026. Siden er relevant for kommuner og offentlige myndigheder, der bruger AI-assisterede værktøjer til borgerkommunikation, og indlægget opfordrer til forberedelse gennem kortlægning, politikudvikling og teknisk dokumentation. Implementeringen indebærer to hovedkrav: synlig mærkning for borgerne og intern dokumentation af AI-brugen via CMS-systemer. Organisationer anbefales at tage initiativ nu for at overholde kravene i god tid, og at bruge kravene til at styrke den tillidsfulde og professionelle kommunikation. ## AI-Act handler om gennemsigtighed EU's AI-forordning træder i kraft i flere etaper. Den 2. august 2026 gælder transparenskravene i artikel 50 fuldt ud. For kommuner og andre offentlige myndigheder, der anvender AI-assisterede værktøjer til at producere borgerkommunikation, medfører det konkrete forpligtelser, som kræver forberedelse nu. AI-forordningens artikel 50 forpligter organisationer, der anvender AI-systemer, til at oplyse modtagerne, når indhold er genereret eller væsentligt bearbejdet af kunstig intelligens. Det gælder specifikt indhold, der udgives for at informere offentligheden om forhold af offentlig interesse — altså præcis den type borgerkommunikation, som kommuner og offentlige myndigheder udgiver hver dag: vejledninger, servicetekster, nyheder og selvbetjeningsindhold. [Digitaliseringsstyrelsen](https://digst.dk/tilsyn/ai-forordningen/reglerne-i-ai-forordningen/ "Digitaliseringsstyrelsen") og [KL](https://videncenter.kl.dk/viden-og-vaerktoejer/ai/ai-forordningen "KL") har offentliggjort vejledninger om forordningens krav og de offentlige organisationers roller som henholdsvis udbyder og driftsætter. Den præcise implementering i en offentlig CMS-kontekst bliver yderligere konkretiseret frem mod august 2026, men retningen er klar: Borgerne skal kunne se, hvornår AI har været med, og organisationen skal selv kunne redegøre for det. Og det er en god dagsorden. Gennemsigtighed styrker tilliden til offentlig kommunikation — og det understøtter den professionelle redaktionelle praksis, som mange kommuner og offentlige myndigheder allerede arbejder efter i dag. ## To dimensioner af compliance — og hvordan de løses Artikel 50 forudsætter to ting, der arbejder sammen: - **Synlig information til borgeren:** at I oplyser, at et givent stykke indhold er AI-genereret eller AI-assisteret. - **Intern dokumentation:** at I kan redegøre for, hvilke AI-systemer, der har bidraget til hvilket indhold, hvornår og med hvilken grad af menneskelig involvering. Den første del er et spørgsmål om redaktionel konvention — en politik og en mærkning, som redaktionen aftaler internt. Den anden del kræver, at CMS-platformen automatisk registrerer AI-interaktioner som metadata på indholdsniveau. Og det er dét lag, der adskiller platforme, der reelt er klar til AI-Act, fra dem, der ikke er. ## 100 dage til deadline - tid til at komme i mål Pr. 17. april 2026 er der godt tre og en halv måned, til artikel 50 træder i kraft. Det er rigelig tid til at gennemføre en kortlægning, vedtage en klassifikationspolitik og få redaktionen til at arbejde fortroligt med de sporbarhedsmuligheder, platformen måtte tilbyde. I moliri lever AI-funktioner ([såsom C.ai, vores indbyggede AI-assistent](https://moliri.dk/viden/hvem-vurderer-ai-agentens-kvalitet "såsom C.ai, vores indbyggede AI-assistent")) inde i selve redigeringsmiljøet. Det betyder, at AI-interaktioner ikke foregår i skyggen af CMS'et — de sker inde i platformen og registreres allerede automatisk. Vores anbefaling er, at offentlige organisationer bruger de nye krav som en anledning til at styrke deres redaktionelle praksis. AI-forordningen skal ikke være en teknisk forhindring, men et middel til at skabe endnu mere troværdig borgerkommunikation. ## Tre tiltag I kan sætte i gang nu ### Kortlæg jeres AI-brug Få overblik over, hvor AI indgår i det redaktionelle workflow i dag — både integrerede AI-funktioner og eventuelle eksterne værktøjer til tekst, oversættelse eller billedgenerering. ### Definer jeres interne politkker Beslut, hvad der hos jer udgør “AI-genereret” og “AI-assisteret” indhold, og hvornår mærkning er påkrævet. En kort skriftlig politik giver redaktørerne et klart handlingspunkt og dokumenterer, at I som organisation har taget stilling. ### Stil krav til CMS-platformen Start med at tage en dialog med jeres leverandør om, hvordan I er stillet med jeres nuværende løsninger. Hvad kan platformen allerede dokumentere? For kommende CMS-udbud kan I med fordel inkludere AI-provenance som et evalueringskriterium, og på den måde sikre jer, at den platform, I vælger næste gang, kan generere en logget registrering af AI-interaktioner på indholdsniveau. ## Sådan løser moliri sporbarhed i dag ### AI-brug integreret i Audit Log I moliri Audit Log logges to dedikerede hændelsestyper, når AI anvendes på indhold: - **AI blev anvendt** — når en redaktør bruger en AI-funktion (fx omskrivning eller forbedring) på eksisterende indhold. - **AI genereret** — når indhold genereres af AI. Hvert event registrerer informationer såsom aktør, tidspunkt, indholds-ID mv., og administratorer og redaktører kan åbne Audit Loggen direkte fra indholdssiden, hvor de kan se en tidslinje over alle hændelser - inklusive AI-involvering - for netop det stykke indhold. ### Sporbarhed på tværs af hele sitet Ud over per-side-visningen har moliri en indbygget provenance-forespørgsel, der aggregerer AI-events på tværs af hele løsningen. Den giver kunden et overblik over, hvilke sider der har haft AI-involvering inden for en valgt periode, hvornår den seneste interaktion fandt sted, og hvilken funktion der blev brugt. Det er præcis den type auditbare registrering, som artikel 50 efterspørger — og som mange indholdsmiljøer nu skal i gang med at bygge fra bunden. ### Synlig mærkning bygger oven på metadata Når metadata først er på plads, bliver den synlige borgeroplysning en relativt enkel redaktionel beslutning. moliri understøtter, at I indarbejder AI-mærkning som en del af jeres publiceringsflow, og at I selv definerer, hvornår og hvordan mærkningen skal fremgå på hjemmesiden. Det giver jer friheden til at følge den endelige danske vejledning, når den foreligger — uden at skulle redesigne hverken systemet eller jeres arbejdsgange i platformen. ## Vil du vide mere? [Kontakt os](https://moliri.dk/MOLIRIPAGE/60bd510a-7881-47ac-8722-22f36e710b86) [Gå til viden](https://moliri.dk/MOLIRIPAGE/2e164dfd-b97a-43fd-bf3f-139314943e59)