--- title: "10 ting du skal vide som offentlig webredaktør" description: "Om reglerne for AI-genereret indhold." date: "2026-10-01" created: "2026-10-01" --- # 10 ting du skal vide som offentlig webredaktør Om reglerne for AI-genereret indhold, og hvorfor de vigtigste af dem handler om dig og dine kollegaer – ikke om teknologien. [Hjem](https://moliri.dk/) [Viden](https://moliri.dk/viden) [10 ting du skal vide som offentlig webredaktør](https://moliri.dk/viden/10-ting-du-skal-vide-som-offentlig-webredaktoer) Download som PDF ## 10 gode råd til dig der arbejder med AI-genereret indhold ### Loven er trådt i kraft **Reglerne er ikke på vej. De er her allerede.** Siden 2. august 2026 har der været fælles EU-regler for AI-genereret indhold. Reglerne stiller krav om, at organisationer, der anvender AI-værktøjer, tydeligt oplyser, når indhold er genereret ellerbearbejdet af AI. ### Hvem har ansvaret for hvad? **Ansvaret er delt i to. Kun den ene halvdel er din.** 1. DEM DER LAVER AI’EN: Lægger et usynligt mærke idet, AI’en producerer. Det klarer de uden dig. 2. DIG DER BRUGER DEN: Oplyser modtageren om det, når det er relevant. Det kan leverandøren ikke gøre for dig. Har I bygget jeres egen chatbot, har I ansvaret for begge dele. *Til juristen:* *Maskinlæsbar mærkning er udbyderens pligt efter stk. 2. Synlig oplysning er idriftsætterens pligt efter stk. 4. Udvikler en organisation et system under eget navn, er den også selv udbyder.* *03* ### Hvilke tekster gælder det? **Det handler om det indhold, modtageren skal kunne regne med.** Lader du AI skrive en tekst, som I lægger ud for at oplyse offentligheden, er den omfattet. Og listen er lang: offentlig service og sagsbehandling, politik,sundhed, sikkerhed, miljø, rettigheder, økonomi. *Kort sagt: det meste indhold på en offentlig hjemmeside.* ### Undtagelsen **Læser du teksten ordentligt igennem, skal du ikke skrive noget.** Det er hele undtagelsen, og den er stor. Har et menneske gennemgået indholdet, og står nogen på mål for, at det blev lagt ud, skal der ikke stå, at teksten er lavetmed AI. ### Hvad 'ordentligt' betyder **Ordentligt betyder grundigt.** Et hurtigt blik tæller ikke. Stavekontrol tæller ikke. Du skal have læst teksten, forholdt dig til, om den passer, tjekket at tal og oplysninger er rigtige – og nogen skal have ansvaret for, at den blev offentliggjort. At trykke publicér uden at læse er ikke en gennemgang. Det er en risiko. *Til juristen:* *Retningslinjerne af 20. juli 2026 fortolker undtagelsen restriktivt: gennemgangen skal være en bevidst granskning af substansen af en personmed relevant faglig dømmekraft, inkl. faktatjek og kildevurdering. Overfladiske eller rent formelle tjek er udtrykkeligt ikke nok.* ### Hvad med det gamle indhold? **Du skal ikke tilbage og rette de gamle sider.** Alt, der er lavet før 2. august, er fritaget. Der er ingen oprydning. EU opfordrer til at mærke det, hvis man kan. Men det er en opfordring, ikke et krav. ### Hvordan du mærker indholdet **Skal du skrive det, skal det være tilgængeligt for alle.** Det usynlige vandmærke, AI-leverandøren lægger i teksten, tæller ikke som din oplysning, da det er usynligt for modtageren. Mærkningen skal kunne ses eller høres uden hjælpemidler, være der første gang man møder indholdet, og virke for skærmlæsere og for folk, der har svært ved at læse. *EU har lavet gratis ikoner, som I må bruge.* ### Hvad med billeder? **Billeder er en anden sag. Og en strengere en.** Ligner billedet en virkelig person, et sted eller en begivenhed så meget, at det kan forveksles med virkeligheden, skal det mærkes. Her hjælper gennemlæsningen dig ikke. Undtagelsen gælder kun tekst. Abstrakte illustrationer, ikoner og grafik er derimod fritaget. Det er ligheden med virkeligheden, der udløser kravet. *Til juristen:* *Stk. 4, første afsnit, om deepfakes, jf. definitionen i artikel 3, nr. 60. Undtagelsen for menneskelig gennemgang gælder alene tekstafsnittet.* ### AI-tekst kan nu spores Loven kræver, at AI-udbyderne lægger et usynligt vandmærke ind i den tekst, deres modeller skriver. Mange AI-værktøjer gør det allerede nu. Mærket kan ikke ses med det blotte øje, men det kan opdages af bl.a. myndigheder, medier og faktatjekkere. Det følger også med, når du kopierer teksten. Formatering eller let redigering fjerner det ikke. **Men det fortæller kun noget om, at AI har været involveret. Ikke om teksten er rigtig. Det ansvar er stadig jeres.** ### Test dig selv **Kan du dokumentere kæden?** Forestil dig, at telefonen ringer i morgen. En journalist har fundet en side på jeres hjemmeside med AI-genereret indhold – og vil vide, hvordan den er blevet til. 1. Hvornår er AI blevet anvendt? 2. Hvem genererede teksten? 3. Hvem gennemgik den fagligt? 4. Hvem har ansvaret for indholdet? Kan du svare på det, er der ingen historie. Kan du ikke, er historien ikke, at I brugte AI – men at ingen kan gøre rede for hvordan. ![](https://moliri.dk/i/MOLIRIMEDIA/1d82af6e-a625-4949-8234-81d79b9f1bc8?width=1920) ## Ansvarlig AI starter med compliance Med moliri kan I dokumentere, at I overholder AI-forordningen, og I får en AI-parat platform, hvor mennesker og kunstig intelligens kan arbejde sammen og udnytte hinandens styrker. [Opdag hvordan](https://moliri.dk/MOLIRIPAGE/ff7d0874-2db4-43c7-b3b6-545bdd47ce30) ## Loven spørger ikke, om du brugte AI. Den spørger, hvem der står på mål for det. Det er det samme spørgsmål, du altid har skullet kunne svare på. Kan modtageren have tillid til indholdet, og hvem haransvaret, hvis det er forkert? AI drevet af menneskelig dømmekraft kan løfte niveauet i den digitale betjening. Men ingen må være alene hjemme med AI, og derfor er transparens og sporbarhed forudsætningen for, at tilliden ikke brister. *Til webredaktøren:* *I moliri bliver det automatisk skrevet ind i revisionsloggen, når en redaktør bruger en af moliris AI-funktioner – så I kan dokumentere, hvem der lavede hvad, og hvem der godkendte det.*