Stor fleksibilitet og designfrihed
Med moliri er I sikret et professionelt og altid tidssvarende udtryk. Baseret på et omfattende og gennemtestet designbibliotek med en masse forskellige byggeklodser, der kan sammensættes efter behov, tilbyder platformen et hav af designmuligheder.
Med den store fleksibilitet og designfrihed i ryggen, favner vi jeres unikke design og identitet, uden behov for krævende og omkostningstunge designprocesser.
Udviklet efter Mobile-First principper
Udover at være kvalitetssikret efter reglementet om webtilgængelighed, er samtlige elementer i vores store designbibliotek også udviklet, testet og valideret efter mobile-first principper. Det betyder, at I altid kan være sikre på, at jeres løsninger leverer gode brugeroplevelser, uanset hvilken enhed jeres besøgende foretrækker.
Tag kontrol over redaktørernes designvalg
Med moliri findes der mange indstillingsmuligheder, hvor du som administrator kan hjælpe redaktørerne med at sikre et ensartet udtryk, der følger jeres designguide. F.eks. kan du bestemme, om redaktørerne skal have mulighed for at vælge mellem forskellige designvarianter, eller om de skal ”låses” til ét forudbestemt design.
Og gennem designtemaer kan du sikre dig, at redaktøren altid har de rigtige brandfarver lige ved hånden, uden behov for at huske farvekoder.
Udvidet designbibliotek
Har I behov for lidt ekstra kreativitet i jeres værktøjskasse, tilbyder vi et udvidet designbibliotek, der giver jer adgang til en række flere lækre designmuligheder. Brug de ekstra varianter til at favne de skæve designs og de unikke identiteter, men selvfølgelig uden at gå på kompromis med den gode brugeroplevelse eller governance.