Personlige forsider i moliri

Vi introducerer nu muligheden for at sætte sit helt eget præg på forsiden i moliri.
Skrevet af Peter Terkildsen den 11.09.2019, 14:30
Personlige forsider i moliri

Med afsæt i adfærdsanalyser, har vi udviklet fem forskellige forside-skabeloner, der tilbydes som standard. Samtidig er det også muligt at udarbejde jeres egen unikke forside, helt i tråd med jeres organisations ønsker.

Specialudviklede forsideskabeloner 

Alle fem nye forsideskabeloner er baseret på en helt ny teknik, som samtidig gør det muligt at bygge specialudviklede skabeloner helt efter egne ønsker.  

Målgruppebestemte skabeloner 

Det er også muligt at præsentere forskellige skabeloner til forskellige målgrupper. Måske personalet på farten, de timelønnede eller personalet i administrationen skal have vist noget andet på deres forside. Det samme gælder hvis der gives adgang til kunder, leverandører mm. Det hele kan gøres nemt og hurtigt.

De fem standardskabeloner 

Nedenfor finder du eksempler på de fem standardskabeloner, som hver har deres fokus, og dermed giver deres eget unikke udtryk til forsiden.    
 

Nyheder 

Nyhedsskabelonen har fokus på to ting: genveje og nyheder. Øverst findes et stort baggrundsbillede, som kan udskiftes. Baggrundsbilledet kan anvendes til at brande organisationen overfor medarbejderne. Der er mulighed for at indsætte et stort antal genveje til både eksterne og interne systemer. Genveje kan målrettes bestemte målgrupper, så forskellige typer medarbejdere præsenteres for forskellige genveje. 

Vi anbefaler især denne skabelon, hvis der er tale om en organisation, der har et stort antal nyheder på tværs af organisationen. 

  

Chatgrupper 

Denne skabelon har primært fokus på chatten og de chatgrupper, man som medarbejder kan være en del af. Som udgangspunkt vises medarbejderens eget chatfeed, der er en opsummering af aktiviteten i alle de grupper, som medarbejderen er en del af. Medarbejderen kan klikke sig videre til andre grupper - ligesom der også er gjort plads til ofte anvendte genveje. 

Vælg især denne skabelon, hvis der er tale om en organisation, der har et stort behov for at kommunikere internt i grupper. 

  

Klassisk intranet 

Nogle gange går man efter det klassiske udtryk. I det klassiske intranet er der gjort plads til flere forskellige typer af funktioner og informationer. Der er nyhedsliste, som viser de seneste nyheder på tværs af organisationen. Der er adgang til brugerens egen Outlook-kalender. Og så findes der en række genveje, som kan målgruppe-bestemmes. Endelige er der også et uddrag af chatten. 

Vælg denne skabelon, hvis der er tale om en organisation, der har et behov for at vise strømme af nyheder og chatbeskeder, men som samtidig har også et behov for at vise mere faste informationer/funktioner. 

Faneblade 

 

Dette er den forside, som alle nuværende kunder anvender i dag. Det er en forside, som giver rigtig god plads til de enkelte funktioner, som har fået hver deres faneblad. Det giver den fordel, at det er nemt og hurtigt at komme til eksempelvis chatten. Ulempen er, at informationer skjules under faner. 

Vi anbefaler at vælge denne skabelon, hvis der er tale om en organisation, der har et behov for at have hurtig adgang til en lang række informationer på forsiden. 

Søgning 

Denne forside har især sit fokus på søgefunktionen. Der er dog også gjort plads til en række genveje og et par nyheder.  

Vælg især denne skabelon, hvis der er tale om en organisation, der har et stort behov for hurtigt at kunne frem til information, der ligger dybt nede i for eksempel dokumentarkiver, og som ikke har et stort antal nyheder.