Ny feature i moliri - Fødselsdagskalender

Vores kunder har haft et stort ønske om at få en fødselsdagskalender, så den feature har vi nu lavet.
Skrevet af Mattias Sundroos den 25.09.2019, 11:00
Ny feature i moliri - Fødselsdagskalender

Vi hos Bleau gør meget ud af altid at have et produkt, som opfylder vores kunders behov. Derfor gør vi meget for at komme ud til vores kunder eller invitere dem ind til netværksmøder, så de altid har muligheden for at præge udviklingen af moliri

Selvom vi i den seneste tid har fokuseret meget på at færdiggøre en større opdatering af moliri, så har det ikke afholdt os fra at lytte til kundernes ønsker. Hvis der er en feature vores kunder har været enige om, at de ønskede sig, så var det: En fødselsdagkalender.

Som det ses på billedet ovenfor, er der nu mulighed for at få en fødselsdagkalender integreret på jeres forside i moliri. Så kan I altid holde øje med, hvem der skal lykønskes - og så selvfølgelig hvem der skal have kage med på arbejdet.

En feature som fødselsdagskalenderen er ingen sag for vores udviklere at integrere i moliri. Det er nemlig vores ønske ikke blot at tilbyde vores kunder det bedst mulige intranet, men også at give dem fleksibiliteten til at kunne integrere de features, som gør intranettet bedst muligt for lige netop dem.