Brugerdefinerede indholdstyper i moliri

Som organisation kan man stå med et behov for at organisere og publicere en helt bestemt type information - som ikke passer til en af de eksisterende standardtyper. Derfor har vi nu udviklet: brugerdefinerede indholdstyper i moliri
Skrevet af Peter Terkildsen den 16.09.2019, 11:00
Brugerdefinerede indholdstyper i moliri

Indeholder mange forskellige typer af information 

Brugerdefinerede indholdstyper kan indeholde mange forskellige typer af information. Eksempler kunne være: 

  • En liste med kunder 
  • En liste med alle firmabiler. 
  • En liste med aktiviteter (hvis ikke den nuværende standard opfylder kravene) 
  • Næste uges menu i kantinen 
  • Og meget mere. 

Ligesom med brugerdefinerede felter er det kun fantasien, der sætter grænser.  

Sådan opretter du en ny indholdstype 

Den nye indholdstype og dens felter oprettes ved hjælp af formularmodulet i moliri. Måske man vil oprette en indholdstype ved navn Kunder, som skulle fungere som en liste over kunder – deres navne, kontaktinformationer mm.  Man opretter en formular, hvorefter man udfylder med navn på indholdstypen, hvem der skal kunne oprette indhold af denne type og hvad den skal indeholde - måske en beskrivelse af kunden, filupload af kontrakter etc.  

De brugerdefinerede indholdstyper styles igennem templates. Så når der skal oprettes en brugerdefineret indholdstype, så skal der samtidig udvikles en template eller skabelon til formålet. Dette giver dig mulighed for at lave en liste og detaljevisning, der ser ud på præcis den måde, som du ønsker det. 

Når indholdstypen er oprettet, vil dine kollegaer kunne tage den i brug: Måske en ny kunde kommer i hus, som skal oprettes eller en nuværende kunde har fået nye kontaktinformationer – i så fald er nemt at tilføje og rette til.  

Det er også muligt at koble moliri op på eksisterende indhold i organisationen. Hvis man for eksempel har informationerne til at stå i et CRM-system, så kan der skabes en kobling mellem dette CRM-system og moliri. På den måde er det ikke nødvendigt at vedligeholde informationerne to forskellige steder. 

Brugerdefinerede indholdstyper kan lægge til grund for brugerdefinerede felter  

Informationerne i de brugerdefinerede indholdstyper kan anvendes som opslag i de brugerdefinerede felter. 
Lad os tage et eksempel: Der er blevet oprettet en brugerdefineret indholdstype, som indeholder alle virksomhedens kunder. Nu kan man så lave et brugerdefineret felt, der giver mulighed for at sætte en kunde på en artikel og/eller et dokument. Brugerdefinerede felter er smarte, da de er med til at præcisere søgningen i moliri.

Du kan læse mere om brugerdefinerede felter her:  

Søgningen i moliri 

I moliri er det nu muligt at filtrere søgeresultatet. Og de nye brugerdefinerede indholdstyper er selvfølgelig en del af filtreringskriterierne. Du kan altså filtrere et søgeresultat efter brugerdefinerede indholdstyper. 

Layout 

Det er ikke muligt at vise en brugerdefineret indholdstype uden, at der kobles en skabelon på. Denne skabelon bestemmer hvordan listevisningen og detaljevisningen ser ud. 

Det er muligt at lave en skabelon, som er målrettet den enkelte organisations behov. Skabelonerne kan udvikles af Bleau, men også af andre leverandører, som er uddannet til dette.

Så tøv endelig ikke med at tage kontakte til os – så kan vi hjælpe dig.  

Integration til MS Flow 

De brugerdefinerede indholdstyper kan arbejde sammen med Microsoft Flow, som er Microsofts standardprodukt til at oprette automatiserede workflows. Når nyt indhold oprettes i en brugerdefineret indholdstype, så er det muligt at få MS Flow til at reagere på dette. Et eksempel kunne være, at der sendes en mail ud til den, der er ansvarlig for informationerne i listen. Et andet eksempel kunne være, at når der oprettes en ny kunde i et eksternt CRM-system, så oprettes samme kunde i den korrekte liste i moliri

Hvordan kommer man i gang? 

At lave en ny indholdstype er simpelt. Det er blot et spørgsmål om at anvende formularmodulet i moliri. Men hvordan selve formularen/indholdstypen skal tage sig ud, kan endnu ikke styres igennem moliri. Dette kommer først senere.

Her og nu skal der laves en ny skabelon, som arbejder sammen med indholdstypen, og som styrer visningen af lister og detaljer. Dette er ikke omfattende, og kan udføres af Bleau. 

Medarbejderne i Bleau kan desuden hjælpe med at få defineret de indholdstyper, der skal laves.  

Tag endelig fat i os: vi står klar til råd og vejledning.