Skip til hoved indholdet

Fordele og ulemper ved caching

Første gang du går ind på en hjemmeside, tager det lidt tid at åbne siden. Det skyldes, at din browser skal indlæse hjemmesidens mange billede- og tekstfiler. Til gengæld gemmes disse informationer i browseren, og det er dét, der kaldes caching. Det er faktisk en meget smart funktion, fordi det betyder, at du sparer ventetiden næste gang, du går ind på hjemmesiden.

I nogle situationer kan funktionen dog også skabe lidt problemer. Nogle gange overser browseren nemlig opdateringer og ændringer, fordi den indlæser den gamle, cachede data i stedet for den nye. Og det resulterer i, at du får vist en ikke-opdateret udgave af hjemmesiden.

Heldigvis er der flere simple måder, du kan løse problemet på.

3 simple ting, du hurtigt kan gøre

Det første du kan forsøge, hvis du ikke kan se hjemmesidens seneste opdateringer, er at foretage en genindlæsning af siden, uden at medtage cache. På den måde tvinger du computeren til at se bort fra de lagrede browserdata, og kun fokusere på de nye. Hvis dette ikke virker, kan du prøve at åbne siden i et privat browservindue, også kaldet incognito. Når du åbner siden på denne måde, optræder du som en anonym bruger. Derfor er der ikke er nogen gemte browserdata, der kan have indflydelse på siden, du ser.

Hvis siden, du besøger er en side, du skal ind på gentagende gange, er incognito-browsing ikke det rigtige i længden. I det tilfælde, skal du gå med den 3. mulighed, som er at slette din cache. Når du sletter din cache skal din browser indlæse billede- og tekstfiler på ny, men det betyder ikke, at din browserhistorik slettes fuldstændig. Du kan eksempelvis sagtens bevare gemte adgangskoder.

Uanset hvilken af de tre metoder, du vil bruge, er der forskellige fremgangsmåder afhængigt af, hvilken browser du bruger, og om du har en PC eller en MacBook.

Derfor finder du en guide nedenfor, som fortæller dig, hvordan du skal løse cache-problemet i netop din situation

Jeg har en PC:

Løsning Google Chrome Mozilla Firefox Microsoft Edge Microsoft Internet Explorer
Genindlæs siden uden at medtage cache Ctrl + F5 Ctrl + F5 Ctrl + F5 Ctrl + F5
Åben privat browervindue/incognito Ctrl + Shift + n Ctrl + Shift + p Ctrl + Shift + p Ctrl + Shift + p
Slet cache 

Ctrl + Shift + delete 

Vælg Billeder og filer gemt i cache 

Afslut med ryd browserdata

Klik på menuen oppe i højre hjørne

Vælg instillinger

Vælg avanceret 

Vælg netværk 

Vælg Cache af webindhold

Afslut med ryd nu

Klik på menuen oppe i højre hjørne

Vælg instillinger

Vælg ryd browserdata

Vælg, hvad der skal ryddes 

Vælg cachelagrede data og filer 

Afslut med ryd

Klik på menuen oppe i højre hjørne

Vælg instillinger

Vælg generelt 

Vælg browserdata

Vælg slet 

Vælg midlertidig internetfiler og webstedsfiler

Afslut med slet 

 

Jeg har en MacBook:

Løsning Safari Google Chrome
Genindlæs siden uden at medtage cache Cmd + R Cmd + Shift + R
Åben privat browervindue/incognito Cmd + Shift + N Cmd + Shift + R
Slet

Vælg Safari  i topbjælken 

Klik på Ryd historik

Vælg tidsperiode*

Afslut med Ryd historik 

Vælg Chrome i topmenuen 

Vælg tidsperiode 

Vælg billeder og filer, der er gemt i cache 

Afslut med Ryd Browserdata

* Vær opmærksom på, at du vælger en tidsperiode, som går langt nok tilbage. En time er sjældent nok :-) 

moliri er produceret af:

Bleau A/S
Vejlbygade 16c, 1. sal
8240 Risskov

Telefon: + 45 70 20 88 33
info@moliri.dk

Telefontider support

Genveje til