Skip til hoved indholdet

Vi er allesammen vant til, at vi kan bruge Google til at finde lige præcis det, vi leder efter. Mange af os er så vant til at bruge Google, at man vist roligt kan kalde os for eksperter i Google-søgninger. 

Google fungerer så effektivt, fordi der er en masse organisationer, som har en stor interesse i at blive fundet i  brugernes Google-søgninger. De sørger derfor for at optimere deres indhold til Google. En sådan optimering er desværre ofte nedprioriteret, når det kommer til intranets og det er faktisk en af årsagerne til, at mange intranet-søgemaskiner ikke fungerer helt så effektivt som ønsket. 

En anden årsag er, at brugerne af et intranet stiller større krav til en intranet-søgemaskine end de stiller til en Google søgning. Brugerne forventer, at det første søgeresultat er relevant, og at de kan anvende dette søgeresultat med det samme i deres arbejde. De ønsker ikke at bruge tid på at undersøge. 

Vores adfærdsanalyser viser, at brugerne af en intranet-søgemaskine ofte kun anvender ét søgeord, hvorimod de på Google er vant til at anvende flere søgeord.  

Med moliri ønsker vi at imødekomme den faktiske brugeradfærd. Derfor er vi nødt til at hjælpe brugerne en smule på vej. Dette gør vi på flere forskellige måder, men en ny metode i moliri er en filtreret søgning. Vores undersøgelser har vist, at brugen af en filtreret søgemaskine øger relevansen af søgeresultater ganske væsentligt.    

Den filtrerede søgemaskine i moliri fungerer på den måde, at man som bruger har mulighed for at foretage en søgning i alt indhold i moliri. Finder man ikke det, man søger efter i første omgang, så har man mulighed for at tilpasse sin søgning ved at filtrere søgeresultatet. Metoderne er sammenlignelige med dem brugerne kender fra store e-handelsløsning, såsom AirBnB, Ebay, Hotels.com etc.  

 moliri kommer med en række prædefinerede filtre i form af følgende:

  • Indholdstype - Er der tale om en artikel, en nyhed, dokument, eller?
  • Forfatter - Hvem har skrevet indholdet? 
  • Dato - Hvornår er indholdet opdateret? 
  • Kategori - Hvilken kategori hører indholdet til?

Ved at påsætte disse filtre, bliver indhold i moliri væsentlig nemmere og hurtigere at finde frem til.

Ved hjælp af filtrer som bl.a. indholdstype, kategorier og tags kan moliris stærke søgefunktion finde frem til lige det indhold, du leder efter.

Brugerdefinerede indholdstyper  

Som noget enestående byder moliri også på muligheden for at tilføje egne brugerdefineret filtre til de eksisterende filtre. Her nævnes to eksempler:

  • Burgerdefineret dokumentarkiv 
  • Brugerdefineret liste

Et brugerdefineret dokumentarkiv kan f.eks. bruges i forbindelse med tilbudsdokumenter. Hvis organisationen gør dette, så vil brugeren i den filtrerede søgning kunne filtrere efter tilbudsdokumenter som indholdstype.   

En brugerdefineret liste derimod giver mulighed for at sammensætte flere afhængigheder såsom tilbudsdokumenter/kampagner/kontaktpersoner, hvor visning af søgeresultatet bliver en sammenhæng af den brugerdefineret listes indhold.  

Brugerdefinerede felter 

Der er desuden også mulighed for at filtrere efter et brugerdefineret felt. Et brugerdefineret felt kunne for eksempel være en kunde. Med denne mulighed kan man dermed finde alle tilbudsdokumenter tilhørende en helt bestemt kunde. 

Sortering 

I moliris søgning kan brugeren selv styre sorteringen efter følgende: 

  • Relevans - Hvor godt mener søgemaskinen, at søgeordet matcher med indholdet. F.eks., hvis søgeordet er i overskriften, så er dette indhold vigtigere end indhold, hvor søgeordet er i teksten. 
  • Alfabetisk - Sortér alfabetisk efter titel. 
  • Kronologisk - Sortér efter opdateringsdato. 
  • Popularitet - Besøg på alt indhold bliver logget - så dermed er der mulighed for at sortere efter det mest populære indhold. ​

Automatisk tagging

Vi har tidligere skrevet om tagging af indhold og hvorfor det er så vigtigt med indholdsoptimering.  

moliri er i stand til automatisk at tagge nyt indhold. Så hvis en organisation har oprettet et brugerdefineret felt som indeholder alle kunder, og en kundes navn findes i indholdet, så vil moliri automatisk klassificere indholdet efter denne kunde.  

Med moliri gør vi en dyd ud af at skabe et meningsfuldt og relevant intranet for brugerne, hvorfor vi med filtreret søgning og automatisk tagging af indhold, netop møder brugeren der hvor udfordringen er størst - manglende optimering af indhold og en utålmodig brugersøgning. 

moliri er produceret af:

Bleau A/S
Vejlbygade 16c, 1. sal
8240 Risskov

Telefon: + 45 70 20 88 33
info@moliri.dk

Telefontider support

Genveje til